Hamp, hampefrø og hampefrøolie er fantastiske produkter og hamp er en afgrøde, som vi efter min (http://www.madforlivet.com/) mening slet ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at integrere i vores daglige madlavning. Hamp forbindes ofte med produktion af cannabis, men der findes flere forskellige arter af hamp, hvoraf kun den ene anvendes til cannabisproduktion. Den hampplante, der anvendes til udvinding af hampefrøolie og hampeprotein, som vi kan spise, indeholder ikke euforiserende stoffer i nævneværdig grad. Derimod er den sprængfyldt med sunde og nærende fedtsyrer og aminosyrer, som gør den til en helt unik fødevare.

Hamp er dog meget mere end en fødevare. Indtil omkring år 1800 blev cirka 80% af vores metervarer som tøj og sengetøj etc. fremstillet af hamp eller hør. Papir, skolebøger og reb blev fremstillet af hamp, og sågar Henry Fords første bil var fremstillet til at kunne køre på en ”benzin”, der indeholdt hampeolie. Dyrkning af hampeplanten kan spores helt tilbage til de gamle ægyptere og kinesere, og indtil det 20. århundrede udgjorde dyrkning af hamp en af de mest indtjenende afgrøder i verden. I dag er hampeplanten en lidet anerkendt afgrøde, men det har hjemlige pionerer sat sig for at ændre på, og de relancerer nu hampefrøolie og hampeprotein på det danske marked.

Hampfrø

Hampefrø er i sig selv yderst næringsrige. Med et indhold på cirka 45% sunde, essentielle fedtstoffer og cirka 35% protein, herunder samtlige essentielle aminosyrer, udgør hampefrø et yderst næringsrigt supplement til vores daglige mad.

Hampefrø indeholder i lighed med hørfrø den essentielle omega 3 fedtsyre alpha-linolensyre ALA, men adskiller sig ved også at indeholde omega 6 fedtsyren gamma-linolensyre GLA, sågar i et næsten optimalt forhold. Frøene er desuden rige på lignaner, der er befordrende for såvel tarm som kolesterolniveauer. Dermed indeholder hampefrøolie en noget nær ideel fedtsyrefordeling. Hampefrøolie er eksempelvis anvendelig i salater, dressinger, supper og smoothies.

Hampfrøolie

Hampefrøene har ligeledes et højt proteinindhold. Ganske usædvanligt for en plantebaseret afgrøde indeholder de alle ti essentielle aminosyrer. Derfor kan hampeproteinpulver være et optimalt supplement for vegetarer, veganere, topidrætsudøvere samt for alle os andre, der blot gerne vil supplere eksempelvis vores morgenmad med proteiner af høj kvalitet.

Ifht. pleje af hud, så er hampfrøolien ganske ideel til at påføre huden den nødvendige næring, og er med til at reducere udbrud af kendte hudsygdomme som psoriasis og eksem.

De essentielle fedtsyrers (Omega 3 og 6, og Gammalinolsyre) afgørende betydning for en sund hud, gør hampefrøolie til et meget effektivt hudplejeprodukt. Dens fedtkomponenter gør det muligt at trænge igennem huden og give direkte næring til hudcellerne – og samtidigt føre velgørende stoffer med sig ind i huden.

Kilde: http://www.cannaderm.dk/